Mig og min bonusfamilie ...
Mandag havde Hvem vil være millionær? fornøjelsen af at invitere Danmarks "nye" storfamilier til en spændende dyst på paratviden. De første i de varme stole var Marlene & Anders, som er bonusdatter og -far. Anders' ekskone fandt sammen med Marlenes eksstedfar. Senere fandt Anders så sammen med Marlenes mor! Da Hans Pilgaard havde fået helt styr på familieforholdene, satte han gang i spillet, og det viste sig, at Marlene & Anders supplerede hinanden rigtig fint. Bonusdatter og -far kunne forlade spillet med oprejst pande og en flot check på 125.000 kroner. Undervejs i spillet skulle parret svare på, hvilken Disneyfilm sangen "Når du ser et stjerneskud" stammer fra: "Pinocchio", "Dumbo", "Peter Pan" eller "Askepot"? Efter lidt tid nåede Marlene & Anders op på de 75.000 kroner ved at levere det rigtige svar - "Pinocchio". "Når du ser et stjerneskud" bliver sunget af Jesper Fårekylling og vandt en oscar for bedste sang i 1940. I Danmark er "Når du ser et stjerneskud" jo blevet en sang, vi forbinder med jul og "Disneys Juleshow". Programmet blev vist første gang i 1967 og blev hurtigt en del af danskernes juletraditioner. Bortset fra et par år i de USA-fjendtlige halvfjerdsere har det været en fast del af julesendefladen, og for mange er det slet ikke rigtig jul uden et gensyn med bl.a. Askepot samt Lady og Vagabonden ...
USA, NFL og NHL ...
René er kæreste med Camilla, som engang var sammen med Hani. Nu er Hani & René rigtig gode venner og drømmer om en tur til USA med masser af amerikansk fodbold og ishockey. Der er dog lige 10 udfordrende spørgsmål mellem dem og drømmen. Se med hvordan det går i Hvem vil være millionær? Mig og min bonusfamilie mandag den 4. maj kl. 20.
| Torsdag d. 7. oktober | |
| 10:36 | Hvem vil være millionær? I den gode sags tjeneste |
| 10:33 | Ugens spørgsmål |
| Fredag d. 19. marts | |
| 15:52 | Hvem vil være millionær? I den gode sags tjeneste |
| Torsdag d. 13. august | |
| 13:58 | Sæsonpremiere på Hvem vil være millionær? |
| Fredag d. 1. maj | |
| 12:48 | Uge 18 |
| Torsdag d. 23. april | |
| 10:35 | Uge 17 |
| Onsdag d. 15. april | |
| 11:19 | Uge 16 |
| Torsdag d. 2. april | |
| 12:18 | Uge 14 |
| Onsdag d. 25. marts | |
| 11:47 | Uge 13 |
| Torsdag d. 19. marts | |
| 10:57 | Uge 12 |